Fluffi var et navn som jeg fandt på da jeg begyndte at chatte på internettet. Jeg skulle jo hedde et eller andet, og jeg syntes at "Fluffi" minder mig om noget blødt, luftigt og sødt. Så jeg syntes det passer meget godt til mig :)
Jeg er en fyr fra 1971, så da denne side blev lavet i 2005, var jeg 33 år - godt på vej imod de 34. Jeg bor alene i Århus i en dejlig lejlighed med udsigt til byen og Århus bugten. Jeg arbejder i IT branchen, og nyder at gå på arbejde hver dag. Jeg er "hjemmemenneske" i meget stor stil - nok fordi at jeg hjemme kan være som jeg har lyst til.
Jeg har været infantilist hele mit liv - eller ihvertfald så længe jeg kan huske. Jeg plejer at sige at det startede da jeg var 8 år, så man må sige at jeg efterhånden er en erfaren voksen baby ;)
Nogle af de første minder jeg har, er dog fra tidligere i mit liv. Jeg vil tro at jeg har været 4-5 år, da jeg tog en ble på, og gik rundt om vores hus med den på. Det er dog svage minder, som jeg ikke husker ret godt. Jeg husker også at jeg på et tidspunkt havde samlet gadens børn på mit værelse for at vise dem min interesse for bleer. Det var dog ikke rigtigt noget de andre børn kunne se det sjove i. Det var den første gang jeg fandt ud af at jeg var anderledes end de andre børn.
Men ikke desto mindre facinerede bleerne mig, ligesom jeg var meget facineret af diverse reklamer for babytøj og babyudstyr. Kataloget for Daels Varehus blev ivrigt studeret på siderne for babytøj. Jeg tror aldrig jeg glemmer teksen for deres gazebleer: "Gazebleer 80x80 cm, med stor sugeevne".
Da jeg var barn, turde jeg ikke købe bleer, men heldigvis havde min mor gemt et par stofbleer i et af mine skabe, og dem legede jeg ivrigt med op igennem min barndom, lige til en dag hvor min mor rydede op i skabet, og smed dem ud. Så måtte jeg finde alternativer, og håndklæder var en udemærket erstatning, så jeg igen kunne gå rundt med blenumse og hygge mig. Jeg brugte dog aldrig "bleerne" til at tisse i, men nød blot at jeg kunne gå rundt og ligne en baby med en tyk blenumse.
En af mine naboer havde små børn, og jeg brugte mange timer på deres toilet, hvor jeg havde fundet en pakke bleer i et skab som jeg kunne lege med.
Op igennem mine teenageår, blev jeg mere og mere modig, og begyndte efterhånden at købe babybleer i det lokale supermarked. Hver eneste gang var det noget af en overvindelse at købe bleer, da jeg var sikker på at alle kendte mig, og udemærket var klar over at jeg ikke havde nogen grund til at købe bleer. Bare det at gå ned i afdelingen for babyudstyr, var noget af en overvindelse. Det hjalp dog at jeg altid havde en god historie i ærmet, hvis jeg nu skulle blive opdaget af nogen jeg kendte. Jeg forsøgte altid at forudse ethvert spørgsmål jeg kunne blive stillet i forbindelse med at jeg købte bleer, så jeg havde altid svar på rede hånd. Det blev dog aldrig nødvendigt for mig at svare på spørgsmål - heldigvis.
Det var også et kapitel for sig at gemme bleerne når jeg først havde fået dem transporteret hjem. Det var bestemt ikke noget jeg ønskede at mine forældre eller venner skulle vide noget om, så jeg lavede hemmelige gemmesteder i skabe og skuffer, så risikoen for at blive opdaget var minimal.
Det var en stor fornøjelse at flytte hjemmefra til min helt egen lejlighed. Pludselig var det meget nemmere at komme hjem med bleer, og de kunne stå fremme i flere dage uden at der var nogen der behøves at opdage dem. Det krævede dog stadig stor planlægning at få gæster, da jeg inden skulle sikre mig at der ikke lå en tilfældig ble eller sut og flød i lejligheden. Ligeså skulle bleerne stadig gemmes af vejen, så gæster ikke kunne finde dem ved at de tilfældigt åbnede et skab.
Det var også stadig et problem at transportere bleerne hjem, da mine naboer kunne risikere at se at jeg kom slæbende med bleer. Der var stadig ingen der måtte vide noget om min lille lyst.
Jeg fik også på et tidspunkt en kæreste som jeg flyttede sammen med efter 1½ års tid. Det første lange stykke tid, skjulte jeg min lyst for hende, men efter 1½ år, syntes jeg at jeg var nødt til at fortælle hende om det. Jeg var meget bange for hendes reaktion, da jeg jo elskede hende, og var bange for at hun ville forlade mig pga. lysten. Det gjorde hun heldigvis ikke, men desværre lykkedes det mig ikke at få hende til at lege med. Efter 4 år sammen, gik vi hvert til sit, men vi er stadig gode venner den dag idag.
Idag fortæller jeg potentielle kærester om min lyst inden vi taler om at blive kærester. Det er meget vigtigt for mig at min kæreste accepterer min lyst 100%
Efter brudet med min kæreste, flyttede jeg i min nuværende lejlighed, og her har min infantilisme fået en stor plads. Mit soveværelse er lavet til et rigtigt babyværelse, med tremmeseng, Peter Plys gardiner, Peter Plys vægdekorationer, Peter Plys lamper, massevis af bamser, og snart også et puslebord.
Det gør det lidt svært for mig at få gæster i lejligheden som ikke kender til min infantilisme, og det går jeg så og arbejder lidt på at fortælle folk nu. Jeg tror at de fleste vil syntes at det er en anderledes og speciel lyst, men når de kan se at jeg ikke skader nogen med det, så vil de forhåbentlig acceptere at jeg er som jeg er.
Ja, hvis du forestiller dig at jeg pludrer rundt, sover i barnevogn, og får tjekket bleen når jeg er i supermarkedet, så er du altså forkert på den. Faktisk er min leg ret uskyldig, og kan være svær at se hvis man ikke lige ved det.
Jeg kan lege på flere forskellige måder, men den typiske måde jeg leger på, er når jeg kommer hjem fra arbejde, så går jeg ind i mit soveværelse, og får en ble på, og måske en babybody. Så er det puttetid, og jeg putter mig selv i min tremmeseng, sammen med mine bamser. Så kan jeg sove til middag der i en time eller to, hvorefter jeg står op, og laver noget aftensmad - stadig iført min ble og babybody - men ellers med ganske almindeligt tøj på. Det er altså på dette tidspunkt ikke til at se at jeg leger baby, medmindre man lige ved det.
Derefter forløber aftenen stille og roligt med tv-kiggeri, chat på internettet, tøjvask, rengøring, og hvad man ellers laver sådan en normal hverdag. Ind imellem tisser jeg i bleen, og skal så naturligvis skiftes. Ved 22-24 tiden er det tid til et sidste bleskift inden jeg putter mig selv i min tremmeseng igen.
Når det skal være rigtigt vildt, så kan det være at jeg istedet for at vaske tøj, finder en kasse Duplo klodser frem, og sidder på gulvet og leger med dem, eller jeg kan finde på at se en tegnefilm, mens jeg gumler på min sut og maler i en malebog.
Det er enormt befriende at mødes med andre der er ligesom en selv. Det at man kan se andre mennesker og høre deres fortællinger, gør at man ikke længere føler sig som "Palle alene i verden".
Jeg har siden 1995 mødt en del andre infantilister, og fået nogle rigtigt gode venner for livet. Jeg har også mødt en del mennesker som jeg havde fælles lyster med, men som jeg ikke har haft lyst til at møde igen. Det at man har infantilismen tilfælles, betyder ikke nødvendigvis at man kan blive de bedste venner. Der skal efter min mening være mere end infantilismen som fælles interesse, for at der er grundlag for venskab.
Om Fluffi
Om Infantilisme
Billeder
Links
Nyheder
Kontakt
Om mit babyværelse
Om mine bamser
Om min tremmeseng